311 - FASTELAVNS-SØNDAG med TØNDESLAGNING
ÅRETS FASTELAVN Søndag den 2. marts 2025 kl. 10:30
Vinter hilsen – Bestyrelsen
Alle huse inviteres til Foreningens Vinter-aktivitet på Fællesarealets Legeplads.
Vi mødes til Tøndeslagning for førskolebørn og skolebørn - samt voksne.
Fastelavns-søndag kl. 10:30 til ca. kl. 12 (måske senere, når alle tønder er slået ned?)
Varm påklædning anbefales - sidste brædt kan jo ta' laaaang tid!
Præmier (gavekort) og kroner til alle:
- Kattedronningerne – der slår bunden ud af tønden.
- Kattekongerne – der slår det sidste brædt ned.
PS: Når egen tønde er slået ned, må man gerne hjælpe de andre - men evt. præmie uddeles til den næste i rækken ;-)
Efter tøndeslagning og behøring præmieuddeling - samt Fotografering - står foreningen for uddeling af slikposer og et lille hent-selv-traktement til børn og voksne.
Traktementet hentes i ro og orden - og kan indtages i læ og ly ved Asgaard - mens der er mulighed for at få en lille vinter-nabosnak.
Traktement til Børn:
- Godtepose (hurtigst hvis børn står i kø).
- En Brik-drik samt Fastelavnsbolle.
Traktement til Voksne:
- Lille glas bitter/shot for at få varmen - eller evt. Brik-drik (hvis der er overskud) samt Fastelavnsbolle.
- Varme drikke og kop? - bedes selv medbragt ;-)
Vinter-hilsen Bestyrelsen
HENT ÅRETS Fastelavns-Invitation
Årets Invitation lægges her på web - se pdf-fil nederst efter årstal - og mailes til medlemmerne ca. 14 dage før.
Hvorfor holder vi fastelavn: https://da.wikipedia.org/wiki/Fastelavn